ATLAS København

Find vej til ATLAS København

Vores klinik i København ligger centralt på Østerbro i vores fine lokaler på Østerfælled Torv, lige ved Parken.

Adresse: Østerfælled Torv 10, 1. sal, 2300 København Ø

Se på kort

Receptionen er åben i følgende tidsrum:

Når du ankommer, bedes du henvende dig i receptionen, så vi kan registrere, at du er ankommet.

Enkelte af vores behandlere tilbyder konsultationer udenfor receptionens åbningstider. Hvis din konsultation er efter kl. 15.00, bedes du blot tage plads i venteværelset – så kommer behandleren ud og henter dig.

*Særlige åbningstider onsdag og fredag

Der er 1 times gratis parkering i parkeringskælderen under Meny indenfor deres åbningstider og ved brug af p-skive. Hvis dit besøg varer længere end en time, skal du betale via EASY PARK’s app.

Parkeringskælderen finder du på: Marskensgade 7, 2100 København Ø

Du kommer ind på Marskensgade via Østerbrogade. Nedkørslen til parkeringskælderen finder du under det store Meny-skilt.

Læs mere her

Alternative parkeringsmuligheder:
  1. Serridslevvej 2, 2100 København (under Jysk)
  2. Gadeparkering på sidevejene op til Østerfælled Torv

Der er rig mulighed for at komme til klinikken med offentlig transport:

Bus: 1A Århusgade (Østerbrogade) – 50 meters gang fra klinikken
Metro: M3 Poul Henningsens Plads St. (Metro) – 450 meters gang fra klinikken

Vi anbefaler, at du bruger rejseplanen.

Kontaktinfo

Ring på +45 70 70 71 41 (tryk 1 for København) eller skriv til os døgnet rundt på: atlas@atlasklinik.dk

Vores medarbejdere

Jeppe Plesner
Klinikejer og Speciallæge i børne -og ungdomspsykiatri

Jeg har været læge siden 1999 og har mange års erfaring med udredning og behandling af børn, unge og voksne med psykiske lidelser, både i offentligt og privat regi. Jeg valgte i 2023, sammen med Tahmineh, at starte vores egen, mindre klinik, for at kunne tilbyde nærværende og individuelt tilpassede forløb med en høj faglig kvalitet. Jeg har et særligt fokus på at bidrage med forståelse og redskaber, der gør den enkelte stærkere og mere selvbevidst. Jeg mener at en psykiatrisk diagnose kun bør gives, hvis den både er sand og potentielt hjælpsom for den enkelte, ved at bidrage med en bedre selvforståelse og pege på gode behandlingsmuligheder.

For mig er det vigtigt at sikre, at der er høj kvalitet i alt hvad vi gør, både det faglige indhold i de enkelte samtaler, medarbejdernes kompetencer, behandlingsforløbenes udformning, informationen til patienterne og de øvrige administrative processer.

Jeg har i mange år været engageret i at højne fagligheden omkring ADHD-udredning og behandling, ved at medvirke i styregruppen for den nationale kvalitetsdatabase, undervise læger, psykologer og andre fagpersoner, bidrage til udvikling af nye nationale retningslinjer, deltage i radioprogrammer og bidrage til fagbøger.

Under jeres forløb hos ATLAS Psykiatrisk Klinik, vil I for eksempel kunne møde mig til opstartssamtalen, til forskellige udredningselementer i forløbet, til svar på udredning og til medicinsamtaler.

Tahmineh Hassanzadeh
Klinikejer og Speciallæge i psykiatri

Jeg har stor erfaring fra ledende stillinger i region Midtjylland, både som ledende overlæge i ambulant regi i et ADHD-team og på Retspsykiatrisk sengeafsnit og har omfattende erfaring fra akut psykiatri og med misbrugsproblematikker.

Jeg har en ekspertuddannelse i retspsykiatri og en kognitiv adfærdsterapeutisk misbrugsuddannelse. Jeg er optaget af, at mine patienter modtager en behandling, der er baseret på den nyeste og bedste viden på det psykiatriske område.

Jeg sætter en ære i at sikre, at ATLAS Psykiatrisk Klinik leverer en faglig standard, som jeg kan stå inde for. Vi laver f.eks. helbredsundersøgelser på alle vores patienter allerede fra starten af forløbet, da jeg som læge ved, at fysiske sygdomme kan vise sig som psykiske symptomer, forværre sygdomme eller påvirke behandlingsmulighederne.

Jeg går op i, at mine patienter er velinformerede, inden de opstarter i en evt. medicinsk behandling og gennemgår altid fordele og ulemper sammen mine patienter, så de kan træffe et informeret valg, og jeg anbefaler altid, at man så vidt muligt inddrager pårørende med henblik på at få en god støtte, både under forløbet og efter. Under jeres forløb hos ATLAS Psykiatrisk Klinik vil I blandt andet kunne møde mig til opstartssamtaler, til forskellige udredningselementer i forløbet, til svar på udredning og til medicinsamtaler.

Maria Holmboe
Speciallæge i Børne– og Ungdomspsykiatri

Jeg kommer med stor viden om og erfaring med børn og unge. Jeg har tidligere arbejdet i regionspsykiatrien, både som faglig leder på et sengeafsnit, og i ambulant regi. Jeg har de seneste år arbejdet i privat regi, fordi jeg føler, at jeg her har bedre mulighed for at møde mine patienter i øjenhøjde og lave mit arbejde med en høj kvalitet. Jeg har beskæftiget mig en del med opmærksomhedsforstyrrelser, autismespektrum forstyrrelser, samt affektive lidelser og spiseforstyrrelser de seneste år.

Når jeg taler med patienter og pårørende, prøver jeg på at skabe et rum, hvor der er plads til at udtrykke sig. Hvor man ikke føler sig forkert. Hvor man kan føle sig tryg og velkommen. Det giver mig en enorm arbejdsglæde at være med til at hjælpe familier til at finde forståelse og forklaringer, samt at bidrage til at de får en god behandling af de udfordringer de ofte har kæmpet med i årevis.

Privat har jeg to børn på 17 og 19 år. Jeg har personlig erfaring med at have et barn med udviklingsforstyrrelse og har derfor indsigt i, hvordan man kan blive ramt som forældre når ens børn mistrives.

Under jeres forløb hos ATLAS Psykiatrisk Klinik, vil I blandt andet møde mig til opstartssamtaler, forskellige udredningselementer i forløbet, svar på udredning og medicinsamtaler.

Anna Myrup
Psykolog
Ngan Pham Heckenthaler
Specialsygeplejerske i psykiatri 

Jeg kommer med mange års erfaring fra psykiatrien i region Hovedstaden og region Syddanmark. Jeg har både arbejdet med patientforløb og med kvalitets- og forbedringsopgaver. Jeg specialuddannet sygeplejerske og går op i at kunne levere høj faglig kvalitet til mine patienter. Jeg har en bred erfaring og viden indenfor de forskellige diagnosegrupper og til patienter med dobbeltdiagnoser.

Jeg går op i at møde mine patienter og deres pårørende der hvor de er i deres liv, og hjælpe med de udfordringer de har med afsæt i både min psykiatriske viden og et helhedssyn på mennesket foran mig.

Under jeres forløb hos ATLAS Psykiatrisk Klinik, vil I blandt andet møde mig til elementer af udredningsforløbet, til medicinjusteringssamtaler, samt til psykoedukation.

Jacqueline Bjørneskjold
Psykolog
Katrine Bering Marx
Sygeplejerske
Sidsel-Marie Holm
Autoriseret psykolog
Sara Farhan
Sygeplejerske
Selina Overholt Jacobsen
Sekretariatsmedarbejder
Albert Hager
Lægevikar

Under jeres forløb hos ATLAS Psykiatrisk Klinik, vil I møde mig til “Helbredsundersøgelse”.

Oskar Plesner
Økonomi -og administrationsansvarlig
Selma Hejl Jensen
Sekretariatsmedarbejder