Psykoterapi

Psykoterapi for voksne

Psykoterapi kan være en central del af dit behandlingsforløb. Her mødes du alene med en behandler, der arbejder målrettet sammen med dig om de udfordringer, du står i. Psykoterapi er en behandlende tilgang, hvor fokus er på at skabe lindring og påvirke dine tanker og følelser i en positiv retning.

Formålet er, at du opnår større trivsel, får en dybere forståelse af dig selv og udvikler strategier, der styrker din evne til at mestre livet.

Psykoterapi for børn & unge

Psykoterapi kan være en vigtig del af dit barns behandlingsforløb. I et psykoterapeutisk forløb deltager barnet eller den unge alene sammen med behandleren. Her arbejdes der direkte med barnets/den unges tanker, følelser og reaktionsmønstre, med fokus på at skabe lindring, øge trivsel og udvikle strategier, der styrker evnen til at håndtere hverdagen og lære sig selv bedre at kende.

I nogle tilfælde kan det være relevant, at forældrene deltager i en opfølgende samtale undervejs i forløbet. Særligt i terapiforløb for de yngre børn, er det for os en helt grundlæggende værdi løbende at inddrage forældrene i terapiforløbet. Dette kan fx være for at sikre, at I som forældre også kender til de strategier og metoder, barnet lærer i terapien, så I har bedst mulige forudsætninger for at støtte og guide jeres barn.