Børn & unge

Udredning

Hvis vi på baggrund af opstartssamtalen ikke kan udelukke tilstedeværelsen af en eller flere underliggende psykiske forstyrrelser, vil der blive planlagt et udredningsforløb for at undersøge det i dybden. Du vil efter opstartssamtalen få tilsendt en behandlingsplan i mit.dk, hvor det vil fremgå, hvad der udredes for, samt hvilke undersøgelser du/I i den forbindelse vil blive booket ind til. Snarest herefter vil du også modtage en indkaldelse med datoer og tidspunkter for disse konsultationer.

Efter endt udredning vil du blive booket til en ”svar på udredning”-samtale, hvor du sammen med din behandler vil gennemgå resultaterne af udredningen. Såfremt der stilles en diagnose, vil I også her drøfte mulighederne for behandling, f.eks. i form af psykoedukation, psykoterapi eller medicinsk behandling. Herefter vil behandlingsplanen blive opdateret og fremsendt til mit.dk på ny, sammen med en indkaldelse til en eventuel aftalt behandlingsindsats.

Tests og undersøgelser

Når dit udredningsforløb igangsættes, vil du modtage en behandlingsplan i mit.dk, hvori du kan finde en oversigt over de tests og undersøgelser, som er planlagt. 

Du kan finde de konsultationer/undersøgelser, som du er blevet indkaldt til, på linket nedenfor, for at blive klogere på hvad de går ud på, hvor lang tid de varer, og hvem der skal deltage.

Spørgeskemaer som led i dit forløb

Når dit udredningsforløb igangsættes, vil du modtage en behandlingsplan, hvori du kan finde en oversigt over de planlagte tests og undersøgelser. 

Du kan finde de spørgeskemaer, som du har fået tilsendt, på linket nedenfor, for at blive klogere på deres formål, hvem der skal besvare og hvornår.